Det er de færreste som kan prale af, at de i familien har et gods til rådighed, når de skal giftes.
Ikke desto mindre var dette tilfældet for Rasmus og Anna, som i sommers blev gift på Falkensteen Gods, som er familiens eget.
Rasmus er landmand og Anna er blomsterdekoratør. De var enige om fra start at deres bryllup skulle være personligt og afspejle deres begges interesser. De drømte om et drøn romantisk, personligt, overraskende og festligt bryllup. Med venner og familie, som har ry for at være gode til at feste, var det blot rammerne som skulle sættes for den perfekte dag.
Vielsen fandt sted i Anna’s fars gamle stråtækte lade “Bueladen”, hvor gæsterne kunne sætte sig på hamlballer og præsten kunne vie dem hvor de “hørte hjemme” – nemlig på landet. Men selvom det rå og rustikke, afslappede look gennemsyrede alle valg Anna og Rasmus havde taget for dagen, havde særligt Anna stadig en lille prinsessedrøm gemt i sig. Derfor var kombinationen af den rå stald og vores fine krystalglas, grønne vintageglas og guldbestik et perfekt match for at opnå et både fint og råt udtryk.
Anna og Rasmus ønskede at sætte så personligt et præg på alle detaljer som muligt, så derfor fik de til nogle af retterne hjemmebrygget vin, kødet havde de selv skudt og alle retter blev navngivet udfra personlige historier. Ved hver plads havde de lavet personlige bordkort i form af en lille lerpotte med en sukkulent, hvorpå gæstens navn var skrevet – denne blev ligeledes til en gave til hver gæst.
Vi ønsker Anna og Rasmus et stort tillykke med deres meget smukke og personlige bryllup!
Service brugt på dagen: Mat guldbestik – Grønne Vintageglas – Klare krystalglas – Weck glas – Drinks dispensere Fotos: Tina Liv