Beskeden blev sendt.

Årets Cooking for a Cause Vol. 2 afholdt hos Masterchef

5. august 2018

Cooking for a Cause vol. 2

Hvert år stables Cooking for a Cause på benene af de de 2 initiativtagere Mik og Jonas. I år var ingen undtagelse. Billetterne var udsolgt inden man kunne nå at blinke med øjnene og tager man et kig på kokkene bag årets menu så forstår man hvorfor.

Konceptet bag Cooking for a Cause er at samle folk omkring maden. Skabe en dialog gennem maden, og sammen, ved hjælp af overskuddet, bidrage til en organisation der igennem maden kan hjælpe mennsker der har brug for det. Cooking for a Cause er 100 % drevet af frivillige og hele overskuddet fra salg af billetter går ubeskåret til en organisation, valgt af de to stiftere. I år var organisationen ‘Projekt udenfor’ valgt som modtagere af det samlede beløb der løb op i hele 75.900 kr.

11 top kokke havde takket ja til at ‘donere’ deres arbejdskraft for hver især at kreere en ret til aftenens arrangement. Det betød af gæsterne blev forkælet med en menu kun de færreste tør drømme om da Cooking for a Cause vol. 2 løb af stablen.

Årets arrangement blev afholdt i de kendte Master Chef studio der har til huse på Amager. Uden gæsternes kendskab, blev de ved ankomst guidet ind i lokalerne der udefra ikke syner af andet end en almindelig bygning.

Indenfor stod kokkene klar ved hver sin køkken ø og skabte maden, mens gæsterne kunne følge med fra siden.

Enkelte retter blev serveret udendørs under åben himmel i skønt sommervejr.

Foran de mange køkken ø’er var der opdækket til 65 spisende gæster.

Vi hos a Table story er stolte af at kunne bidrage med 500 + tallerkner, glas og bestik. Dertil de smukkeste blomster kreeret af vores chef florist Anne Katrine Fuglsang.

Service:   Keramisk stel Piet Boon stel Træbrædder Den fine vinmenu blev serveret i Riedel vinglas. Hertil mat sølv bestik.

Blomster: A table story ved Chef Florist Anne-Katrine.

Arrangør: Cooking for a Cause

Stor tak til Mik & Jonas for at stable så smukt et arrangement på benene.