26. april 2018
Sidste sensommer hjalp vi Camilla med at skabe nogle smukke og stemningsfyldte rammer for hendes 40 års fødselsdag.
Festen blev holdt i et hvidt telt i haven i Vedbæk.
Gennem en tæt dialog som både bestod af et personligt møde med Camilla samt en længere korrespondance over mail og telefon, fandt vi frem til lige præcis det udtryk som Camilla ønskede på hendes runde fødselsdag.
Valget faldt på vores unika keramik fra KHWürtz, som blev dækket på smukke grå hørduge.
Hertil dækkede vi op med mat sølvbestik, lyse ahornbrædder og saltkar til hver enkelt gæst.
Ligeledes valgte Camilla vores grønne vintageglas samt rødvin- og vandglas i klar krystal.
Camilla havde desuden meget klare ønsker til valget af blomster, og var dybt involveret i det helt korrekte udvalg af toner og det endelige udtryk på dekorationerne. Vi arbejdede udfra stikord som boheme, naturligt, bær, let og tone i tone.
Camilla ønskede en afslappet stemning, men hvor der samtidig var tænkt over hver et valg.
Hun var ligeledes meget inspireret af vores Backyard Boho fest og overvejede derfor også at bruge langborde fremfor runde borde for en mere uformel stemning.
Til velkomstdrinken brugte vi vores champagne coupeglas, som stod smukt med farverig drikkelse i – klar til at blive snuppet af alle gæsterne.
Ved hver kuvert havde Camilla fået lavet fine og helt enkle, grafiske menukort og bordkort. Trykt på hvidt, ubestrøget papir gik de godt i spænd med de ligeså hvide stofservietter.
Vi takker Camilla for et skønt og smukt samarbejde og glæder os allerede til, at vi skal hjælpe med næste fortryllende fest.
Service brugt ved eventet:
KHWürtz keramik – Ahornbrædder – Mat sølvbestik – Grønne glas – Klare krystalglas – Saltkar – Sorte lysestager
Ønsker du at se mere til vores produkter, kan du gøre det her!
Blomster: Fiol blomster
Ønsker du at booke, kan du kontakte os her!