Beskeden blev sendt.

Moët

10. december 2022

Overdådighed i guld

Start December var vi en del af et gigantisk event for Moët & Chandon.

Eventet var uden tvivl et af de mest gennemførte vi nogensinde har lavet, hvor alt var custommade, custombygget, specialdesignet og specialbestilt fra forskellige steder af verden.

Her var guld, hvid og sort det helt gennemgående tema for alt vi arbejdede med, hvilket kom til udtryk i både borddækning og blomsterdekorationer.

Til festen var der indbudt 210 særlige VIP gæster som talte alt fra skuespillere, musikere, influencers og højtstående erhvervsfolk.
Alle fik de serveret en udsøgt menu af Mielcke & Hurtigkarl og blev underholdt af dygtige musikere aftenen ud.

Eventet blev afholdt på Statens Museum for kunst var stærkt og professionelt orkestreret og planlagt af HERO.

Specialdeko og en rød tråd

Store scenekonstruktioner blev opbygget i rummet for at kunne holde de gigantisk special guldkugler, som dekorerede hele loftet.
Ligeledes blev der specialbygget repoter udover den store trappe, så der kunne dækkes op til gæster i 3 forskellige niveauer.

Selve opdækningen var på kulsorte duge og med vores hvide Lyngby stel, mat 24K guldbestik, Reidel tumblers os naturligvis masser af Moët glas i specialudgave. Ved hver kuvert placerede vi ligeledes et matchende menukort samt hvide Økotex servietter med messingringe omkring.

Midt på bordene skabte vores dygtige florist 2 store blomsterdekorationer af hortensia, roser, statice, voksblomst og luksuriøse orkideer.
I disse dekorationer indtænkte vi guldkugler i varierende størrelser, som dermed havde klare referencer til udsmykningen i rummets loft.

Dekorationerne buede indad mod hinanden og skabte et centrum for bordet, hvor et stort bordnummer i guld kunne placeres.

Vi skabte ligeledes store blomsterdekorationer til baren, velkomstområde samt til toiletterne, så der gennem hele det gennemførte event var en meget klar rød tråd.

Service brugt:

Rhombe, Lyngby PorcelænMat 24K guldbestikRiedel tumblerØkotex servietter

Ved dette event hjalp vi med følgende:

  • Leje af service
  • Blomsterdekorationer og installationer
  • Opdækning på dagen
  • Levering og afhentning
  • Udpakning af 1600 Moët glas samt afvask heraf efter eventet
  • Opvask

Skal vi også hjælpe dig med at udvikle og udføre et helt særligt event?

Send os en mail til kontakt@atablestory.dk, og vi vil elske at hjælpe med at udføre din drøm.