25. januar 2018
Sommeren 2017 blev året hvor Nikolaj, Emily & Penny sagde ja til hinanden, på en smuk sommerdag midt i københavn.
Hun er en af danmarks mest vellidte bloggere, har skrevet bogen ‘hverdags glamour’ og kan dagligt føles på diverse medier under navnet Emily Salomon.
Hendes stil er fin og finurlig men altid perfekt afstemt. Hendes mand Nikolaj har danmarks skønneste smil og hunden penny følger dem i tykt og tyndt. Da Emily kontaktede os med ønsket om en opdækning som var ‘ukurrent’ og blandet, men mest af alt hyggelig var det tydeligt at fornemme hvilken stemning de ønskede for dagen. De ønskede at de 150 gæster i lokalet skulle skabe stemningen, fremfor et setup hvor stemningen er sat, inden folk træder ind.
I stedet for runde borde var der valgt rektangulære borde og istedet for hvide duge forblev bordene stående i det rå træ.
Perfekt til de rå og industrielle omgivelser i Pladeværkstedet.
En uhøjtidelig stemning hvor nærværet med venner og familien var første prioritet.
Kort efter gæsternes ankomst fandt vielsen sted under åben himmel,foran den fineste blomster port kreeret af Emilys veninder. Med pom pommer hængende fra træerne, sommerklædte gæster og champagne i overflod kunne stemningen, weekenden igennem, følges på diverse medier under #salomonvang17
Inde i pladeværkstedet var bordene dækket med Rhombestellet, guldbestik og et væld af forskellige farvede glas. Alle varierende i højde, form og nuance for at skabe et legende og uhøjtideligt udtryk. Farver rangerende fra aubergine til amber, rosa og grøn skabte en fin parallel til de smukke buketter på bordene. Her var valget faldet på fine løse grøftekants buketter på bordene, skabt af flowertales.
Service brugt:
Rhombe stel, Guld bestik, klare krystalglas, farvede vintage glas, Champagne coupe glas,
Alle billeder er taget af den dygtige fotograf Stephanie Swann.