18. april 2023
Vi er specialister i at udtænke og udføre koncepter der strækker sig langt udover bordets flade.
Ofte arbejder vi også med rummet og de virkemidler dette kan give.
Så da Funky Business kontaktede os med henblik på at forvandle én af Villa Copenhagens festlokaler til sprudlende forårsstemning, var vi naturligvis ikke et sekund i tvivl om at det kunne lade sig gøre.
Martin fra Funky Business gav os frie tøjler indenfor keywordet “forår” og udfra dette foreslog vi at skabe små “forårs-øer” af sæsonens smukkeste forårsblomster, voksende op af friske mosbunde.
Her brugte vi blandt andet perlehyacinther, tulipaner, vibeæg, stedmoderblomster mm.
Dette udfoldede vi i 9 store gulvdekorationer som var fordelt mellem bordene, så vi kunne give gæsterne en følelse af at de sad mellem et forårslandskab.
Scenen indrammede vi ligeledes mellem to høje blomsterinstallationer med vores Broken Arch konstruktion. Også denne var opbygget af forårsblomster og mos med spirende grønt.
Til alle borde toppede vi temaet op med runde, levende dekorationer af blomster og mos som alle skulle symbolisere spirende forår.
Bordene var ligeledes dækket med vores farvede Zafferano glas, sølvstager og farvede lys.
Denne opgave skulle desuden udføres på rekordtid, da vi kun havde fra 06.00 til 12.00 til at opbygge alle installationer.
Opgaven krævede derfor stor forberedelse samt et stærkt og selvstændigt team, så vi kom i mål inden gæsterne ankom til lokalet.
Har du også brug for hjælp til udtænkning og udførsel af et særligt tema til din firmafest, din konference eller dit event? Så tøv ikke med at fange os via kontakt@atablestory.dk og vi vil elske at hjælpe dig med at udtænke og skabe din blomsterdrøm, som understøtter netop dit budskab.