15. december 2017
Vi har det seneste år lavet forskellige VIP middage for Lakrids by Johan Bülow.
I den forlængelse har de bedt os skabe 4 forskellige juleborde udfra årets 4 forskellige julelakridser.
Er der noget LAKRIDS er god til så er det skarpe gennemførte koncepter, med en rød tråd hele vejen igennem. Derfor var dette et naturligt omdrejningspunkt for samtlige 4 borde, som vi skulle skabe.
Det første bord vi viser jer er med udgangspunkt i bronze lakridsen, som ikke kun er glimtende og utrolig indbydende, men som også er vores helt personlige favorit af alle LAKRIDSerne.
Kobinationen af sødt os salt og det fine bronzestøv er lige i skabet!
Bordets univers tager udgangspunkt i den bronzefarvede lakridskugle og via en skala af messing, guld, kobber og toner i samme univers, er det et bord hvor varierende farver tilsammen skaber en helhed på delikat vis.
For at give universet en blød og varm karakter har vi kombineret med en blush rosa velourbaggrund og høje sart rosa stearinlys.
Af service har vi brugt vores kridhvide og grafiske Piet Boon stel, mat guldbestik, vintage amberglas og klare krystalglas.
Bordet er stylet med lysegule servietter, messingskåle med lakridser og lysestager fra Nordic Tales – De rosa lys er lavet i specialfarvet til dette shoot af Kastanielys.
På hver tallerken ligger der en lille pakke til hver gæst, som er indpakket i kobberpapir og afsluttet med velourbånd.
I servietten er der ligeledes dekoreret med en gren med kobberspray.
Den helt vidunderlige borddekoration i den store messingskål er skabt af Prettyday Flowers.
Vi håber dette julebord måske kunne inspirere jer til en smuk og eventyrlig borddækning her i juletiden.
Se mere til alle vores smukke produkter lige her i kataloget!