10. juni 2016
I slutningen af maj måned blev Mette Schelde og Ole Jørgensen gift på den charmerende og idylliske ø Fanø – En ø hvor de gennem mange år har tilbragt deres sommerferie i familiens sommerhus, og som derfor har stor betydning for dem.
Festen blev derfor holdt på Fanø Bad med reception i fine lyse lokaler lige ned til stranden.
Gæsterne fik serveret en let tapas anretning på vores valnøddebrædder og champagne i et mix af vores blå vintageglas.
Valget af de blå vintageglas, enkle valnøddebrædder og kager dekoreret med blomster passede perfekt til en fest lokaliseret midt imellem det rå vesterhav og Fanøs vilde natur. På en og samme tid underspillet og gennemtænkt til sidste detalje.
Der var inviteret 130 gæster til festen, som alle sad ved runde borde i Fanø Bads store fællesrum.
For at holde en rød tråd til Fanøs vilde natur havde Mette og Ole valgt vores rå keramiske stel.
Dette blev understøttet af lyse ahornbrædder til brød, mat sølvbestik, klare krystalglas og et enkelt rosa glas pr. gæst.
Forret og dessert blev serveret i vores blåtonede keramiske skåle og gjorde kun retterne endnu smukkere end de allerede var.
Vi ønsker det smukke brudepar tillykke med deres utroligt flotte bryllup!
FOTOS: Morten Kjær fra www.kjaerfotografi.dk / A table story
Service – Reception: Blå vintageglas, Valnøddebrædder
Service – Middag: Grå keramiske tallerkner, Blueshade keramik skåle, sølvbestik, krystalglas, rosa vintageglas, ahornbrædder, sorte støbejerns lysestager.
Service – Morgenmad: Grå keramik tallerkner, sølvbestik, Keramiske unika fade, drinks dispensere.
Husk at vi hos A table story serviceudlejning altid skræddersyr netop din bordopdækning helt præcist til dig – Kom i direkte kontakt med os her!