23. marts 2018
Officielt skriver kalenderen, at foråret er på vej.
Dette skyder vi igang med påskedage, hvor vi alle samles om et veldækket bord for at nyde vores traditionelle påskefrokoster.
Til årets påskebord har vi dækket op med frokosttallerkenen fra Flora, Royal Copenhagen.
Vi har nøje udvalgt de modeller, som er dekoreret med gule og brune blomster; mælkebøtten og guldregn.
Til Florastellet har vi dækket bordet med vores nyeste tilføje til sortimentet: Goa bestikserien, som er et todelt design, hvor håndtaget er hvidt og den øverste del er skabt i børstet stål og belagt med 24K guld.
Ligeledes har vi naturligvis vores amberfarvede vintageglas i brug, som skaber en fin brændt reference til guldbestikket og de fine guldkanter på Flora stellet.
Hertil snapseglas og vandglas i klar krystal.
Bordet er dækket med en grå velour dug, som skaber den fineste, bløde tekstur og som reflekterer lyset helt anderledes end hvad en almindelig dug vil gøre.
Ligeledes er der ved hver kuvert dækket op med hørservietter, som har fået bundet et velourbånd i brændt gul rundt om.
Bordet er stylet med de fineste blomster. Alle holdt i en klar og kraftfuld gul farve i alt fra orkideer til brudeslør.
Blomsterne er bundet og isat vores klare Form70 vaser fra Lyngby Porcelæn.
På bordet er der ligeledes brugt lys fra Mia Strøbech, som er dekoreret af gult støv.
Vi ønsker jer alle en skøn påske.
Vi håber i må mødes om et smuk og veldækket bord, med dejlig mad, skønne påsketoner og detaljer som hver en gæst vil nyde.
Uanset om det er til påskefrokosten eller sammen med børnene påskefredag.
Blomster: A table story
Service brugt ved denne opdækning:
Flora, Royal Copenhagen – Goa guld/hvidt bestik – Amber vintageglas – Klare krystalglas – Form70 Lyngby Porcelæns vase – Nordic Tales messingstager
Se meget mere til vores produkter lige her!