Beskeden blev sendt.

En særlig konfirmation

2. juni 2022

“Krydser fingre for i er de bedste”

Sådan lød det, da Christiane ca. 2 måneder inden afholdelse af konfirmationsfest kontaktede os.

I sidste weekend satte vi rammerne for selve festen, som blev lidt ud over det sædvanlige. Ønskerne var at vi skulle forene English countryside med Moderne Boheme i en sand farve- og blomsterfest.

Festen blev holdt hos Daniel og Christiane Schaumburg-Müller, der med hjælp fra Luksustelte havde opstillet en hyggelig og rummelig Tipi i haven. Her skulle gæsterne sidde på træstole ved langbord, smukt dækket op efter alle kunstens regler.

Blomster i massevis

I midten af tipien installerede vi ligeledes en 2 meter bred blomsterkrans med friske blomster og smukke grønne materialer.

Bordene var dækket med vores Oyster stel, Bornholms Keramikfabrik, Grønt Gustave bestik, farvede Holmegaard Flow glas og mixede vinglas i farverne rosa, amber, lilla og grøn.

Ønsket fra konfirmanden var masser af farver men i en nøje afstemt skala så der var en klar rød tråd i de valgte toner for dagen.

Christiane er ligesom os en ægte æstetiker men stor sans for sammensætning og at visualisere hvordan et endeligt udtryk skal ende.
Det var derfor til stor glæde for både hende og os at alt fra service til blomster, grafiske prints mm. havde en klar rød tråd og alle sammen komplimenterede hinanden på fineste vis.

Skal vi også hjælpe dig med en kommende konfirmation?
Mulighederne for sammensætninger, blomster og udtryk er mange og vi er eksperter i netop at skabe rammerne for din særlige begivenhed.

Kontakt os her!