21. december 2015
Midt i december var vi en del af Floradanias event for den fine blomst Poinsettia – bedre kendt som Julestjernen.
Eventet var udtænkt og designet af Eckmann Studio og omdrejningspunktet for stylingen var Julestjernens hjemland Mexico.
Som altid når Eckmann brillierer var intet overladt til tilfældighederne og looket for dette event var en smuk sammensmeltning af mexicanske elementer som kaktusser, chilier og en farvefest uden lige.
A table story stod for koncept og udførelse af årets julebord hvor Julestjernen havde den helt klare hovedrolle, men hvor der også var plads til andre elementer.
Bordet blev dækket på rustikke planker og med vores vintageservice, der med sine blomstermotiver og guldkanter smelter så smukt sammen med det moderne og minimalistiske guldbestik.
Til hver kuvert blev der dækket op med et grønt vintageglas samt krystalglas i rødvin, champagne coupe, vand og snaps.
En farverig bordløber med rødder i det nordiske blev skabt af de smukke lavafliser fra Dahl Studio.
Disse blev udgangspunktet for en moderne mexicansk dekoration af farvede lys i rustikke messingstager, Johan Bülow guld lakridskugler og kaktusser hvorpå Julestjernen kunne kravle.
Ved hver kuvert var der placeret en stofserviet i en sartgrøn farve, en airplant og afskåret Julestjerne samt et bordkort.
Der blev ligeledes serveret små lækre mexicanske snacks af vores guldskeer og varm chokolade med chili af vores vintage kaffestel.
Til eventet deltog også Rie Elise Larsen med fine papirblomster, Karen Kousgaard som sang smukke sange, Chokoladecompagniet, Greenify med super flotte kaktusser og mange, mange flere.
Vil du se mere fra eventet så søg på følgende hashtags på instagram: #stjernetræf #starsforeurope #eckmannstudio #poinsettia #floradania
Koncept og styling: Eckmann Studio
Alle fotos af: Bjarni B. Jacobsen
Husk at vi hos A table story serviceudlejning altid skræddersyr netop din bordopdækning helt præcist til dig – Kom i direkte kontakt med os her!