30. juni 2015
Julie Panton driver et grafisk designbureau beliggende i det centrale København. Med sin høje æstetiske sans og drømmen om et bryllup med gennemtænkte detaljer kontaktede Julie os med ønsket om en opdækning som afspejler netop dette.
Julie havde specifikke ønsker om et enkelt og stilrent udtryk. En opdækning som på en og samme måde var både rå og fin. Brylluppet var gennemtænkt fra ende til anden. Lokalerne var rå, højt til loftet og med en New Yorker stemning over sig.
De deltagende gæster, 100 +, var inviteret til en fantastisk italiensk middag ved runde borde; en uformel stemning med begivenheden og samværet i centrum.
For at imødekomme Julies ønsker sammensatte vi et forslag, som ville formidle den følelse Julie ønskede at give sine gæster.
Valget faldt på vores keramik serie fra K.H. Wurtz, med detaljerige kontraster, solidt håndværk og følelsen af utrolig høj kvalitet. Klare Krystalglas og den enkle bestik serie i børstet stål fuldender opsætningen.
Julies bordopdækning blev som hun ønskede og hendes historie formidlet til alle de mange gæster.
Vi ønsker Julie og Ulrik stort tillykke med brylluppet og håber dagen blev ligesom de drømte om!
Er du blevet nysgerrig og ønsker at se mere til hvad Julie Panton laver kan du følge hende på instagram via @juliepantonstudio
Fotograf: Helena Lundquist
Lokation: The Lab
Husk at vi hos A table story serviceudlejning altid skræddersyr netop din bordopdækning helt præcist til dig – Kom i direkte kontakt med os her!