Beskeden blev sendt.

Fortryllende sommerbryllup

19. maj 2017

Bjarke og Louise blev sidste sommer gift ved deres sommerhus i Gilleleje, som ligger ned til vandet.
Derfor var det også oplagt med en vielse i naturen med bølgeskvulp og sand mellem tæerne.


Det smukke brudepar var helt klar i deres ønsker til hvordan deres drømmedag skulle være – Et helt personligt bryllup hvor de satte deres præg på hver en lille detalje og hvor blomsterne blev plukket i Louises svigermors have.

Derfor blev valget af A table story som leverandør ligeså vigtig en brik i deres plan, da ønsket om at kunne dække et smukt og indbydende bord var altafgørende for den overordnede æstetik for hele brylluppet.


Ved selve middagen var der dækket op med vores hvide Rhombe stel fra Lyngby Porcelæn, mat guldbestik, klare krystalglas og rosa vintageglas.


Bryllupskagen blev spist på vintagetallerkener med dertilhørende guldgaffel og champagne i vores Coupé glas.


Vi ønsker Louise og Bjarke et stort tillykke med det meget smukke og fine bryllup og siger tak fordi vi måtte dele billederne her på siden!