Beskeden blev sendt.

Forårsfin Fødselsdagsbord

25. marts 2021

Det er sjældent vi ikke udnytter hver en lejlighed til at dække et smukt og indbydende bord.
Selv i en tid med Covid-19, hvor gæster om spisebordet er en sjældenhed, føler vi det endnu mere vigtigt at gøre lidt ekstra ud af de små, særlige stunder.

Igår havde vores medejer Trine Kjær fødselsdag, og det blev naturligvis fejret derhjemme med familien ved et forårsfint fødselsdagsbord.
På en lys hørdug, havde hun dækket op med vores Oyster stel, Rosa og Amberfarvede Holmegaard glas og Riedel vinglas.

Menuen stod på sushi og Trine havde derfor dækket op med smukke spisepinde fra vores favorit producent indenfor bestik; Cutipol.
Spisepindende er Trines egne og ikke en del af vores udlejning, men vil du også gerne have dem hjem til din private samling af smukke produkter til bordet, kan du købe dem på vores lille shop A tiny table story shop.

På hver kuvert var der afsluttet med lysegrå hørservietter, en enkelt blomst og pastelfarvet silkebånd.
Trine havde ligeledes dækket bordet med forårsfine blomster i en Zafferano skål, matte sølvstager og pastelgule stearinlys.

Før der kom sushi på bordet, stod den på eftermiddagskage med de fineste æstetiske petit fours fra Andersen Bakery.
Disse blev serveret på vores Bilia Tray fra Zafferano, som du også finder i vores lille shop – en super skøn og overraskende måde at servere små, fine kager og småkager på.
Til kagen hørte sig også skøn kaffe, som blev serveret i Bilia kaffekopper.

Det forårsfine bord skabte lys midt ugen i en tid hvor sammenkomster er få, og får os blot til at glæde os endnu mere over alle det vidunderlige fester vi har i vente med vores dejlige kunder til sommer.

Service brugt i opdækningen:

Fra udlejningen:

Oyster stelMat sølvbestikHolmegaard vandglasRiedel VinglasHørservietSølvstager 

Fra vores webshop:

Goa SpisepindeBilia fadBilia kaffekopperHørservietterStearinlysZafferano skålMatte sølvstager