9. november 2018
Axel og Monique kontaktede os tilbage i juni 2017 – cirka et års tid inden deres bryllup.
De havde forelsket sig i vores farvede vinglas og drømte om et mix imellem disse og klare krystalglas.
Farverne skulle indtænkes i det rå og stemningsfyldte Pladeværkstedet på Refshaleøen.
Der gik dog ikke længe før de også havde forelsket sig i det smukke Flora stel fra Royal Copenhagen og vores matte 24K guldbestik.
Hvad der startede som ønsket om blot at tilføre et enkelt særligt element i form af glas, endte med hele pakken.
Og vi forstår dem godt. Den smukke og lidt skæve sammensætning af det utroligt fine guldbestik og Flora stel op imod de afslappede blomster og det rå lokale virker overraskende godt og meget personligt.
Servicen var dækket på hørduge i en fin naturlig nuance, hertil lyse hørservietter som var bundet med et mørkt bånd.
Ned langs bordet havde parret dekoreret med et skift mellem vaser og grønne elementer, som var placeret på bordet mellem hver gæst.
Bloklys i syltetøjsglas satte streg under den afslappede og indbydende stemning.
Som en ekstra lille detalje blev en af retterne serveret i vores champagne coupe glas – super fin ide!
Vi ønsker Monique og Axel et stort tillykke med deres smukke dag og med hinanden. Det har været en fornøjelse at hjælpe jer med jeres bryllupsdrømme.
Fotos: Carolina Segre
Service brugt:
Flora, Royal Copenhagen – 24K mat guldbestik – Grønne vinglas – Klare krystalglas
Går du også med drømme for hvordan dit perfekte bryllupsbord skal se ud?
Eller er du i tvivl og vil gerne have hjælpe til at komme i mål?
Så tøv endelig ikke med at tage fat i os her – vi vejleder altid fra start til slut.
Vi kan ligeledes altid hjælpe med blomster på dagen – skulle dette være aktuel for dig, kan vores florist Anne-Katrine kontaktes her.