Beskeden blev sendt.

DoCharity Ball – Red Barnet

8. maj 2017

I slutningen af marts var vi en del af DoCharitys velgørenhedsgalla til fordel for Red Barnets kampagne “Slet det”, som fokuserer på digital mobning.

Her var 340 af danmarks erhvervsfolk, kendisser og influencers sat til bords for en aften for at samle penge ind til det gode formål.

SletDet kampagnen kæmper for at komme den digitale mobning til livs hvoraf hjemmesiden www.sikkerchat.dk er Red Barnets tilbud hvis du har fået delt private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller video, for eksempel nøgenbilleder.


Gallaen blev afholdt i de rå rammer i Lokomotivværkstedet hvor der ialt blev opstillet 34 runde borde, som vi skabte to forskellige universer til og som der nænsomt blev fordelt imellem hinanden.


De to universer gik fra det farverige med grønne, rosa og auberginefarvede glas, guldbestik og hvidt Rhombestel fra Lyngby Porcelæn – naturligvis med blomstedekorationer så smukke fra Fiol blomster i farver afstemte med bestikket og glassenes forskellige toner.

Det andet univers var et mere nordisk setup med rå keramik fra KHWürtz, klare krystalglas og mat sølvbestik – hertil en blomsterdekoration holdt udelukkende i grønne blomster, sukkulenter og blade.


Menuen denne aften blev kreeret af Christian Paradisi fra Umami og Thomas Pasfall fra Pasfall


Aftenen bød på fantastiske musikalske optrædener, oplæg af Emma Holten og generalsekretær fra Red Barnet Jonas Lindholm.

Ligeledes blev der afholdt en auktion, som var ledet af Frederik Bruun Rasmussen og ved afslutningen af aftenen var der indsamlet 1,9 millioner af de 340 gæster til det gode formål.


Hele den flotte aften var skabt og tilrettelagt af Camilla og Rebecca fra DoCharity .

De to kvinder har mange års erfaring med rådgivning i at udforme og målrette events til deres målgruppe, og vi er glade og meget taknemmelige for at de ville samarbejde med os omkring lige netop dette flotte event.

Fotograf: Montygraf.dk