14. marts 2017
Runde 2 af konfirmationsborde hos A table story er en blåtonet udgave til de unge, seje drenge.
Med delemaden i centrum er setuppet krydret med et skønt mix af skarpe, grafiske elementer og et væld af blåtonede kaktusser og sukkulenter – Alt sammen iscenesat i Det Økologiske Inspirationshus, lige ved Frederiksberg Have midt i København.
Omdrejningspunktet for denne konfirmationsfest er delemad – Vi valgte til dette setup at teame op med Gorm’s, som til konfirmationer og andre lejligheder har nogle skønne sammensætninger af menuer.
Denne menu serveres på fade som man deler henover bordet og ligeledes er én af retterne anrettet i vores Weck glas sammen med et sprødt kuvertbrød placeret på vores mørke valnøddebrædder.
Ved hver kuvert er der dækket med et fint og tyndt valnøddebræt, et Weck glas til forretten, et blåt vintageglas til vin, et weck glas som alternativt vandglas og et Mason Jar som passende kan bruges til at servere en skøn forfriskning i ved gæsternes ankomst.
Ligeledes har vi valgt vores matte sølv bestik som fint og stramt er placeret på en blå serviet – Bordkortene er sukkulentblade hvorpå gæsternes navne er skrevet med hvid tusch.
De meget fine og rustikke poser, som er placeret omkring kaktusserne og sukkulenternes potter er designet af Mette Daring fra By invitation only – Det samme med bordnummeret på stilk, som her er isat en smuk, blålig aloe vera plante.
Alt delemaden blev serveret på vores unika keramikfade fra KHWurtz som alle har forskellige toner og overflader som på hver deres måde komplimenterer den mad der serveres derpå.
Desserten blev smukt anrettet i vores gennemsigtige Weckglas, så man så fint kunne se alle lag i den helt vidunderlige cheesecake.
Menuen blev kreeret af Gorm’s Catering og er du blevet nysgerrig på at vide mere kan du finde mere info her!
Vi håber vi kunne inspirere jer til et konfirmationsbord i den lidt mere drengede boldgade!
Service brugt ved denne opdækning: Valnøddebrædder – Weck glas, lave og høje – Blå vintageglas – Mason Jars – Mat sølvbestik – Unika keramikfade
Kaktusser / Sukkulenter fra Fiol blomster.
Grafisk design af By invitation only.
Catering fra Gorms Catering.
Lokation: Det økologisk inspirationshus.