31. august 2018
Bang & Olufsens nyeste skud på stammen er den minimalistisk designede højtaler Beosound Edge, som blev lanceret denne uge.
Vi var med til at sætte lidt ekstra kulør på den gennemført designede og hemmelige lancering i lydens by; Struer.
Den perfekte runde højtaler er udover at kunne levere kraftfuld lyd, et designobjekt hvor Bang & Olufsens kendte magiske interaktion er indtænkt på flere planer. Højtaleren er designet af Michael Anastassiades som ligeledes er kendt for hans smukke, skulpturelle lamper.
Vores pitch til Bang & Olufsen tog udgangspunkt i at skabe 3 større blomster installationer, som hver især forholdte sig til hver sin højtaler; På væg, gulv og på podie.
Hver installation blev skabt i tone-i-tone farver. De havde ligeledes alle 3 retning mod højtalerens side i aluminium. Som smukt reflekterede dens omgivelser.
De særligt indbudte internationale pressefolk havde fornøjelse af et foredrag med Bang & Olufsens lydekspert Geoff Martin og fik derefter serveret en skøn middag i samme lokale som præsentationen af højtaleren.
Det var derfor oplagt at skabe en opdækning, som gik i rød tråd med den smukt designede udstilling af Beosound Edge.
Bordene blev derfor dækket med en speciallavet dug i samme tone som de opbyggede podier.
Den smukke rå og danskdesignede keramik fra KHWürtz blev brugt til servering af maden.
Det matte sølvbestik brugte vi som reference til højtalerens aluminum.
Og på bordet skabte vi atypiske borddekorationer som forenede alle farverne fra de 3 tone-i-tone blomster installationer.
Alt i alt et komplet customdesign af borddækning, blomsterdekorationer samt installationer.
Vi siger tusinde tak til Bang & Olufsens event afdeling for et skønt samarbejde og for lysten til at være modige.
Lokation: Nørre Vosborg
Service brugt:
KHWürtz keramik – Mat sølvbestik – Krystalglas
Ønsker du at se mere til vores produkter kan du gøre det lige her!
Og sidder du med en forespørgsel du vil dele med os, kan du tage kontakt til os her – vi glæder os til at høre fra dig!