Beskeden blev sendt.

Lejebetingelser

Lejeperiode

Lejeperioden for produkter lejet hos A table story er sat til 3 dage. Disse 3 dage tæller fra dagen før dit event, hvor produkterne kan afhentes/leveres, for selve dagen for eventet samt for den efterfølgende dag hvor produkterne igen afhentes/tilbageleveres.

Skal du dog bruge produkterne i en weekend er lejeperioden 4 dage - altså med afhentning fredag og tilbagelevering mandag. Ønskes en længere eller kortere lejeperiode, aftales dette ved booking.

Bliver produkterne ikke tilbageleveret som aftalt, opkræves 500 kr. inkl. moms pr time, som produkterne returneres for sent
Tilbagelevering er mandag mellem 9-12.

Udlejers ansvar

Udlejer skal sørge for at alle produkter leveres i komplet stand og forsvarligt emballeret, som aftalt med lejer.

Lejers ansvar

Lejer er forpligtet til ved lejemålets ophør, at aflevere det lejede i samme stand som ved modtagelsen. Pakkes produkterne ikke korrekt ned, som ved modtagelse, er der forhøjet risiko for skader mm. under fragten retur til A table story.

Eventuelle reklamationer skal ske omgående og før servicet tages i brug. I modsat fald betragtes leveringen som fejlfri.
Skulle der mod forventning være fejl i den afhentede ordre skal vi modtage besked om dette senest kl 16.00 samme dag som ordren afhentes/leveres.

Det lejede skal opbevares tørt og forsvarligt (inkl. emballage).

Evt. manglende eller ødelagte varer afregnes efterfølgende udfra nedenstående satser(alle priser er inkl. moms):

Krystal glas 40 kr., Farvede vintageglas 75 kr., Bestik 100 kr., Stel Vintage/Blå 85 kr., Rhombe stel 90 kr., Keramisk stel 250 kr., Flora stel 250 kr., Piet Boon stel 120 kr., Unika keramik fade 500 kr., Unika keramik vase 500 kr., Unika keramik mælkekande 200 kr., Unika keramik sukkerskål 200 kr., Vintage saltkar 40 kr., Vintage kaffekop inkl. underkop 80 kr., Vintage Kaffekande 110 kr., Keramisk kaffekop 130 kr., Flødekande/Sukkerskål 130 kr., Støbejerns lysestager 60 kr., Messing lysestager 70 kr., Bambus bestik 25 kr., Mason Jars 40 kr., Drinks dispensere 170 kr., Træbrædder 45 kr., Weck glas 15 kr.,
Lyngbyvaser - porcelæn eller klar 250 kr, Ditte Fischer vase 350 kr, Ro vase 350 kr.

Hvis ikke andet er aftalt skal alt service tilbageleveres rengjorte i den emballage, det blev leveret i.

Betaling

Betaling skal ske via den udstedte faktura. Bookes der produkter for over 5000 kr. bestemmer kunden selv om han eller hun ønsker at betale det fulde beløb ved booking eller 50% af det samlede beløb i depositum og de resterende 50% senest 7 dage inden levering af det lejede service.

Bookes der for under 5000 kr. betales hele beløbet inden 7 dage efter bookingbekræftelse. Dog betales det fulde beløb altid med det samme ved arrangementer som afholdes max 3 uger efter bekræftet booking. Alle priser er beregnet inkl. moms.

Booking af ekstra glas

Når du modtager de bookede produkter fra os, er de altid grundigt tjekkede for skår og mangler så du ikke modtager noget der er defekt. Vi anbefaler dog altid at booke 1-2 ekstra glas af hver type pr. gæst hvis uheldet skulle være ude under transporten til din lokation eller under opdækningen.

Opvask

Alt service skal returneres i rengjort stand, medmindre andet fremgår af aftalen.

Glas skal, efter vask, altid tørres for vand, for at undgå kalkpletter og render på glassene.
Bestik skal, efter vask altid tørres for vand, for at undgå irring.
Porcelæn m. guldkanter: Alt porcelæn med guldkanter(Flora & Vintagestel) skal vaskes op i hånden for at undgå at beskadige guldkanterne.
Porcelæn/Keramik: Alt keramik og porcelæn uden guldkanter kan vaskes i en almindelig opvaskemaskine.
Træ produkter skal opvaskes i hånden og tørres grundigt efterfølgende.
Lysestager: Stearinrester fjernes

Ikke/utilstrækkeligt rengjort service vil blive opvasket for lejers regning.

Booking af opvask

Har du booket A table story til at tage sig af opvask af servicet efter brug, skal du være opmærksom på at du stadig skal gøre følgende:

Glas: Skal tømmes for rester og vendes på hovedet.
Bestik: Skal afskylles så det ikke ligger med madrester på, da det ellers kan blive beskadiget.
Tallerkener: Skrabes rene for madrester og afskylles.
Træprodukter: Afskylles.
Lysestager: Stearinrester fjernes

Overholdes dette ikke kan vi pålægge et yderligere opvaskegebyr, da opvasken i så fald vil tage længere tid end først beregnet.

Transport og afhentning

Transport og levering/afhentning aftales udfra den inviduelle ordre.
Transportomkostninger vil blive tillagt ordren, skulle de ikke ønske at afhente og tilbagelevere selv.

Har du booket levering hos A table story, skal du være opmærksom på at prisen på fragt gælder levering til kantsten.
Ønsker du at vores fragtmand skal hjælpe dig yderligere, skal dettes oplyses til os ved booking.

Ændring eller annullering af bestilling

Ændringer bedes foretaget i god tid og der tages forbehold for udsolgte varer herved. Ændringer til kuvertantal bedes foretaget senest 1 måned før produkterne skal bruges hvor der kan ændres med max +/- 5 kuverter.
Meldes ændringerne herefter gives der ikke penge retur for eventuel ændring af lavere kuvertantal, da servicet kunne være booket til anden side. Hvis en hel ordre annulleres tilfalder depositummet A table story, da servicet ellers kunne have været udlejet til anden side.