Beskeden blev sendt.

kærlighedsfest mellem vinranker og solstrejf

14. maj 2018

De fleste drømmer om en kærlighedsfest mellem vinranker og solstrejf, men kun de færreste gør parret her efter.

Vejret spiller en stor rolle når man skal finde det rette sted at afholde sin kærlighedsfest. En sensommerdag kan indimellem vise sig fra sin bedste side og skubbe alle bekymringer om regn til side. Det var præcist hvad der skete i august.


Med de naturlige elementer i fokus og et ønske om at holde alt i naturens farver blev bordene dækket med keramisk stel fra Kasper Wurtz, klare krystalglas og mat sølvbestik. Dertil lyse hør servietter placeret løst ved hver kuvert. En kuvert der på en og samme måde virkede lys og let med et strejf af enkelt elegance. Dette setup viser at selv få produkter kan skabe det ønskede udtryk.


Ofte vælges der blomster til bryllupsbordet men her er der istedet brugt krydderurter i trækasser som det grønne element på bordet. Et element som får bordene til at gå hånd i hånd med omgivelserne hvor det grønne er i fokus og det tilfældige udtryk tager over. Gæster kan derfor sidde ved bordene og plukke friske krydderurter til middagen. En middag bestående af ’shared food’ serveret på store keramik fade der sendes rundt mellem gæsterne og derved skaber en afslappet stemning. En perfekt stemning til en afslappet kærlighedsfest.

Service brugt ved eventet:
KHWürtz keramik – Mat sølvbestik – Klare krystalglas Messinglysestager – Ahornbrædder

Brudekjole: Celina Christensen
Fotos: Carolina Segre
Hår/Makeup: AHC mobilfrisør
Herretøj: Troelstrup
Blomster: Fiol blomster
Trækurv til krydderurter: Venligst udlånt af RO.