Beskeden blev sendt.

In is the only way out – Jeppe Hein fernisering

16. april 2018

In is the only way out

Denne weekend var vi en del af den fine fernisering af Jeppe Hein‘s udstilling “In is the only way out”, som lige nu kan ses i de fantastiske “Cisternerne” under Søndermarken.
Udstillingen er en leg med lys, lyd og reflektioner – et klassisk kendetegn for Jeppe Heins kunstneriske virke.
Jeppe Hein_In is the only way out_A table story_Blomsterinstallation.jpg (2 of 5)
A table story_blomster installation_Jeppe Hein_In is the only way out
Jeppe Hein_In is the only way out_A table story_Blomsterinstallation.jpg (4 of 5)

En blomsterdekoratør går amok

Der var efterfølgende reception i det historiske og smukke Møstings Hus ved Frederiksberg Have. Her havde vi leveret service til den farverige og veganske mad fra Plantpower Food.
Ligeledes ønskede Jeppe Hein sig, at der blev gjort noget ud af blomsterne og at det ikke bare var ligegyldigt.

Sagt med hans egne ord: “Når man indtræder i rummet skal man føle at der er en blomsterdekoratør, der er gået amok”.
Så dét fik han selvfølgelig.
Møstings Hus_20180414_Jeppe Hein receptionDSCF3530_justLR_A table story

Med udgangspunkt i vores egen fortolkning af “In is the only way out”, skabte vores florist Anne-Katrine en installation som voksede ud af mørket bag døren og frem mod lyset. Jo tættere på lyset installationen kom, jo mere spirende, blomstrende og farverig blev den.
Hvorimod den var holdt i et mix af grønne toner i modsatte ende.

Med spirende jasmin og egeføj, som greb ud mod bygningens vægge og vinduer og snoede sig fast, blev installationen en integreret del af rummet.

Ligeledes skabte de mange farver en fin rød tråd til det meget farverige mad fra Plantpower food, som var placeret på buffeten under blomsterne og ligeledes også fordelt rundt omkring i rummet.

Af service havde vi valgt at gå med KHWürtz keramik, mat sølvbestik og klare krystalglas, som passede smukt ind i de historiske omgivelser i Møstings Hus.

Maden blev ligeledes anrette på vores unika fade fra KHWürtz. De smukke glasurer tilføjede en ekstra dimension til det smukke mad.
Ved ankomst blev der serveret skønne cocktails i vores Champagne Coupe glas.
Møstings Hus_20180414_Jeppe Hein receptionDSCF3577_justLR_Jeppe Hein_A table story
Vi ønsker Jeppe Hein et stort tillykke med den fortryllende udstilling i Cisternerne. Vi takker ligeledes for et skønt og farverigt samarbejde.

Fotos: Palle Bo Nielsen

Service brugt ved eventet:
KHWürtz keramik – mat sølvbestik – Klare krystalglas

Ønsker du at Anne-Katrine skal hjælpe dig med blomster til dit event, kan du se mere og tage kontakt her!

Se mere til vores udvalg af service lige her!

Ønsker du at sende en forespørgsel? Så kan du gøre det lige her!