Beskeden blev sendt.

4 spørgsmål til Chef floristen

26. oktober 2018

Ligesom det ér med mode, er der også trends og tendenser indenfor blomsterverdenen.

Vi har derfor sat vores florist Anne-Kathrine Fuglsang i stævne og stillet hende 4 spørgsmål om hendes syn på trends og tendenser indenfor blomster lige nu.

Din styrke ligger i dit enorme kendskab til de grundlæggende principper indenfor arbejdet med blomster.
Det betyder at du kan løse en bred vifte af forskellige opgaver på kryds og tværs af stilarter. Nævn de stilarter du arbejder mest med i 2018:

Den vigtigste opgave for vores team af florister er, at kunne møde kunden og bringe deres ønsker til live.
Derfor er det vigtigt at vi kan mestre en bred vifte af stilarter, at vi konstant kigger udover Danmarks grænser hvad angår tendenser og at vi er åbne for nye ideer; For vores kunder bringer mange ønsker til bordet. Dem skal vi naturligvis kunne udføre på smukkeste vis.

Lige nu ser jeg mest følgende 4 tendenser: Grøftekant, Trend2018, Poetisk og De Tørrede blomster.

Jeg vil give jer et kort indblik i hvordan jeg ser de 4 trends:

 

GRØFTEKANT

En stilretning som vi har set rigtig meget af de seneste par år.
Udtrykket er løst og tilfældigt, men det er alt andet end dét; Der er tænkt mange tanker omkring valget af blomster og ligeledes de farver der sammensættes. Hovedreglen er blot, at det skal se tilfældigt ud og ligne den smukkeste udgave af dét du kan plukke i vejkanten på en sommerdag.

Brudebuket: Chef florist v. A table story, Anne-Katrine Fuglsang

TREND 2018

Store markante blomster, ombukkede roser og et minimum af grønt. Enten er disse buketter og dekorationer et festfyrværkeri af forskellige farver eller også holdes det totalt i én bestemt tone.
Det er en supertrend i udlandet for tiden, særligt i USA, hvor udtrykket bruges i alt fra brudebuketter til store blomsterinstallationer og hårpynt.
Trenden har så småt fået sit indtog i Danmark og de nordiske lande, og det er et udtryk som vores kunder efterspørger mere og mere. Et udtryk hvor dyre eksklusive blomster ofte er omdrejningspunktet og fokus.

Brudebuket: Chef florist v. A table story, Anne-Katrine Fuglsang

POETISK

Et drømmende udtryk som leger med asymmetri og bevægelse.
Her bruges der ofte lidt mere eksklusive blomster og i disse tilfælde skal vi arbejde med et tungere og mere elegant udtryk.
For os er dette en moderne version af de mere klassiske kompositioner, hvor det hellere end gerne må være skævt fremfor stramt og snorlige.

Brudebuket: Chef florist v. A table story, Anne-Katrine Fuglsang

TØRREDE BLOMSTER

Buketter og borddekorationer, som kan holde for evigt.
At arbejde med tørrede blomster er en gammel tradition, men i løbet af det sidste års tid har det fået nyt liv.

Første gang vi spottede det herhjemme var da vi hjalp med service til Pernille Theisbæks bryllup sommeren 2017 – hun havde valgt en brudebuket udelukkende i tørrede blomster, som var skabt af De Fire Årstider.

I opdækningen nedenfor har vi skabt borddekorationer og kuvertblomster i tørrede blomster med få friske orkideer, for at give det et ekstra friskt pust.

ATableStory_FayeToogood_Tørrede blomster
Borddekoration: Chef florist v. A table story, Anne-Katrine Fuglsang

Spørgsmål til floristen

Du udfører mange opgaver for større brands. Både lokale men også internationale. Hvordan differentierer denne type opgaver sig fra. ex. et bryllup?

Det er altid en stor fornøjelse, at arbejde med de større brands. Fordi de ”tør” noget mere og ofte har store armbevægelser. Jeg elsker når vi med blomster kan udtrykke, understrege og fremhæve et brand.

Ved et bryllup handler det for mig om, at ramme det personlige for brudeparret. Hvad er deres ønsker? Hvordan kan jeg hjælpe dem og vejlede dem til for at vi samme kan skaffe det perfekte look for deres bryllupsdag.

Når jeg arbejder med de forskellige brands skal vi tænke mere langsigtet, vi skal ramme en større målgruppe og ofte arbejde med nye blomster trends.

 

Hvad er din egen favorit indenfor blomster og hvorfor? 

Lige nu elsker jeg det ”vulgære” look.. Forstået på den måde, at jeg elsker når de forskellige blomster arter får lov til at stråle for sig selv. Som med 50 store, lækre roser, måske med 2-3 orkideer, men det er rosen der er den dominerende. Gerne i nogle nye modige nuancer.

Mængden af blomster, gerne den samme type, skaber et overdådigt udtryk som jeg finder utroligt interessant.

 

Hvor vurderer du tendenserne indenfor blomster er på vej hen? 

Grøftekant, Trend2018, Poetisk og Det Tørrede tror jeg er 4 trends  vi kommer til at se endnu mere til. De vil udvikle sig med små justeringer, men overordnet vil udtrykket holde et par år endnu.

Grøftekantsbuketten vil blive mere markant, endnu flere blomster, flere farver, så udtrykket bliver mere ”et hav af vilde blomster” der falder ud af brudens hænder.

Trend 2018 vil blot ændre navn til trend2019. Det strømmer indover grænsen med inspiration fra udlandet og derfor er det noget vi kommer til at se endnu mere til. Med få justeringer men samme modige valg af blomster.

Poetisk tror jeg specielt vil være præget af nogle mere afdæmpede toner og nuancer. Sart gul, sart rosa, creme, grå og sart lyseblå.

Det Tørrede Denne kategori er noget vi først lige er begyndt at se mere til. Jeg tror på at danskerne lige skal fornemme dét udtryk før der rigtigt kommer gang i den, men jeg synes klart det er en sjov og interessant vinkel at kunne lave blomster, som holder for evigt.

 

Det er altid sjovt at modtage henvendelser fra brude. De påvirker og inspirerer hinanden og det er naturligvis med til at skabe de trends vi ser og som vi i fremtiden skal arbejde med.

 // Anne-Katrine Fuglsang, Chef florist – A table story

Ønsker du at komme i kontakt med Anne-Katrine så kan hun kontaktes på ak@atablestory.dk
Vil du se mere til hendes arbejde, kan det gøres lige her!
5EditedStine goya kaehler vase_A table story (9 of 11)